Vær forberedt på uforudsete ting på roadtrippen

Der skal selvfølgelig være styr på bilen, når man skal på roadtrip, så man ikke ender med at få problemer med den. Er bilen så god som ny før afrejse, vil det forhåbentlig mindske chancerne for uforudsete problemer med bilen undervejs.

Er alt ved bilen, som det skal være?

Det er selvfølgelig svært at tage på roadtrip uden en bil, så noget af det allervigtigste, man skal dobbelttjekke, inden man tager afsted, er bilen. Hvis noget ikke virker, som det skal, eller hvis noget er decideret gået i stykker, så skal det fikses inden turen. Et langt roadtrip er hårdt for bilen, og den bliver godt brugt undervejs, så hvis der er noget galt med den inden turen, vil skaden blot blive endnu værre undervejs. Har bilen for eksempel et stenslag, så sørg for at få en udskiftning af forrude inden afrejse, så du ikke ender med at få mere seriøse problemer med bilen.

Dækkene er især også vigtige at tjekke op på inden rejsen. Det er vigtigt, at de har den rette mønsterdybde og lufttryk. Ifølge loven skal mønsterdybden være mindst 1,6 mm, men det bliver generelt anbefalet, at mønsterdybden er omkring 3 mm. Er mønsterdybden mindre end dette, skal dækkene udskiftes. Tag også hensyn til, om de dæk, du har på bilen, passer til årstiden, eller om der skal skiftes til sommer- eller vinterdæk.

Påkrævede sikkerhedsforanstaltninger

Der er en række sikkerhedsforanstaltninger, som er påkrævede at have styr på. Det gælder blandt andet gule veste, som skal ligge i bilen. Antallet skal passe til antallet af passagerer. Desuden skal der være en advarselstrekant i bilen – det er ikke bestemt ved lov, at man skal have den liggende i bilen, men det er påkrævet, at man bruger den, hvis man kommer ud for en ulykke eller får problemer med bilen. Derfor er det en god idé altid at have den med. Desuden skal man huske at medbringe snekæder, hvis man kører om vinteren, og en lille førstehjælpstaske er også altid god at have ved hånden.

 

TroelsAndersenVær forberedt på uforudsete ting på roadtrippen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *