Rejs uden bekymringer om indbrud

Lange sommernætter og lavt smittetryk. Det lyder som en drøm, men for enkelte kan det ende som et mareridt. For i takt med at vi tør gå tættere på hinanden, samtidigt med at dagene bliver længere, stiger risikoen for indbrud også. Og her er ingen undtaget.

2020 indeholdt et rekordlavt antal indbrud. Da alle gik hjemme, var de lange pilfingre pakket langt væk, men i takt med at genåbningen skrider fremad, og vi samtidigt går ind i højsæsonen for lange ferier, er det blot et spørgsmål om tid, før tyveknægtene får nye, gode idéer. Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at dit hjem er indbrudssikkert. Derfor har vi udarbejdet en række gode råd til, hvordan du holder de ubudne gæster på den rigtige side af husmuren.

Lås alle yderdøre

Det lyder nok som verdens tåbeligste råd. Men virkeligheden er blot den, at mange mennesker ikke har låse på alle deres yderdøre. Verandaer, terrasser og lignende kan ofte lukkes til på den ene side, men ikke den anden. Det forhindrer desværre ikke en indbrudstyv med basale stykker værktøj. Derfor er det en god idé at få installeret en god lås i døren, hvis ikke der allerede sidder en. For mere information om låsetyper og anvendelighed, kontakt Sikring3400 og bliv klogere på de løsninger, der passer til dig.

Lås også skuret/garagen

Mange haveskure er ikke lige så stærkt bygget som det hus, de står ved siden af. Lige så vel er dørene heller ikke altid af højeste kvalitet. Derfor er det meget vigtigt, at låsen som minimum virker. For selvom der måske ikke umiddelbart er meget at stjæle fra et skur, så kan der ofte være værktøj, eller haveredskaber, som er særdeles gavnligt for en tyveknægt, hvis han vil videre ind i huset. Samtidigt sælges der massevis af værktøj på det sorte marked, navnlig fordi det har en høj pris i byggemarkederne. Hvis du vil undgå at miste dit værktøjssæt, så lås derfor skuret godt. Så minimerer du samtidigt også risikoen for indbrud i dit hjem.

Opsæt bevægelsessensorer udendørs

Lyset vinder altid over mørket. Og heldigvis skal der ofte ikke meget mere til. Med bevægelsessensorer kan du få dit udendørs lys til at tænde, så snart en ubuden gæst går imod dit hus. Sensorerne kan ligeledes tilsluttes dit indendørs lys helt eller delvist, så det ligner, at der faktisk er nogen hjemme. Indbrudstyve holder sig generelt fra hjem, hvor der lader til at være folk hjemme, og derfor vil de også fravælge dit, hvis du kan give dem det indtryk. Bor du i Københavnsområdet og mangler et sæt bevægelsessensorer, så kontakt låsesmeden i Hillerød og få et rigtig godt tilbud.

Bevægelsessensorerne er desuden gode imod både fremmede katte og ræve, der nyder at skide i din indkørsel. Så er du også for det.

Flere tiltag kan hjælpe dig med at narre tyven. Få nogen til at tømme postkassen jævnligt, lad bekendte parkere i indkørslen, og lad endelig ikke værdierne stå frit fremme. Det kan nemt friste svage sjæle. God sommer!

TroelsAndersenRejs uden bekymringer om indbrud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.