Nice
Om

Den smukke by Nice ligger ved det funklende blå Middelhav på Côte d'Azur og breder sig op ad de bagvedliggende bjerge – virkelig et idyllisk syn. Når man har været der, forstår man godt, hvorfor mange kunstnere tager til Nice for at få inspiration, for det er der nok af! Mesterværkerne, der er kommet ud af det, vises på mange af byens museer. Nice elskes også for den rene luft og det milde, solrige middelhavsklima.

Udover en billedskøn udsigt uanset hvor man kigger, er Nice bare et elegant sted med charmerende arkitektur, en unik stemning med en blanding af middelhavsby og gammel, oprindelig europæisk by og den ikoniske strandpromenade Promenade des Anglais ("Den engelske Promenade") – et navn, som stammer fra de mange engelske aristokrater, som rejste hertil om vinteren i slutningen af 1700-tallet.

Nice tiltrækker en bred skare af besøgende. Der er mange vartegn og seværdigheder, gastronomien er forskelligartet, kunstscenen er levende, og nattelivet vil tilfredsstille enhver i festhumør. Du vil uden tvivl have en fantastisk ferie her, og Nice la Belle (Nice den smukke) vil få dig til at længes efter at komme tilbage hertil.

Fakta
  • Den første bosættelse i Nice-området går hele 400.000 år tilbage i tiden
  • De bløde stenstrande ved Nice er naturlige
  • Nice har den andenstørste hotelkapacitet i Frankrig og tager imod 4 millioner turister om året
  • Nice Côte d'Azur Airport er den tredjetravleste lufthavn i Frankrig
Fly til Nice
{{month.monthName}}

{{selectedEvents.eventHeading}}

{{selectedEvents.eventDescription}}
{{selectedMonth.temperatureWater>0?"+"+selectedMonth.temperatureWater:selectedMonth.temperatureWater}}°c
Vand °C
{{selectedMonth.temperatureAverage>0?"+"+selectedMonth.temperatureAverage:selectedMonth.temperatureAverage}}°c
Gennemsnitlig °C
{{selectedMonth.sunshineHours}}h
Solskinstimer
{{selectedMonth.sunsetLength}}m
Solnedgang
Spis

Pissaladière

En traditionel appetizer fra Nice, der består af gærdej med karamelliserede løg, oliven, hvidløg og ansjoser ovenpå.

Salade Niçoise

Denne franske salat stammer oprindeligt fra dette område og laves af oliven, tomater, tun, kogte æg, ansjoser og en vinaigrette-dressing.
Drik

Rosévin

En klassiker om sommeren i Nice. Med sin tørre og tilpassede smag vil rosévinen uden tvivl berige dine lokale gastronomiske oplevelser.

Pastis

Côte d'Azurs foretrukne aperitif. Spiritus med anis- og lakridssmag, som typisk blandes med koldt vand for en mælkeagtig, forfriskende drink.
Se

Promenade des Anglais

Tag en tur op og ned af den historiske promenade, og lad øjnene falde på Hôtel Negresco og Palais de la Méditerranée på vejen.

Musee Chagall

Museet Chagall fortæller historien om kunstnerens liv og viser nogle af hans imponerende gobeliner og andre midlertidige udstillinger.
Perfekt til
Arkitektur
Barture
Cykling
Koncerter
Gourmet mad
Historie
Natteliv
Sightseeing
Solbadning
Se solnedgang
Gåture
Vandski
Steder

Vieux Nice

Besøg Nices atmosfæriske gamle bydel, og oplev et sted, som ikke har ændret sig meget siden det 18. århundrede. At fare vild, mens du bevæger dig rundt i gaderne her, er en del af oplevelsen. Charmerende historiske bygninger ligger langs de smalle gader med små butikker, delikatesseforretninger og barer. Du kan også besøge det livlige marked Cours Saleya, hvor du finder nogle af de bedste stande og butikker i den gamle by omgivet af restauranter og caféer, hvor du kan tage en lille pause og nyde en kold drink. Historie- og arkitekturinteresserede vil elske Cathédrale Ste-Réparate, Chapelle de la Miséricorde, Palais Lascaris og det gamle apotek fra 1700-tallet samt de flamske gobeliner og fajancer. Når du er i den gamle by, bør du tage en tur til den nærliggende Palais de Justice, som er et andet arkitektonisk pragteksempel.

Colline du Chateau

Hvad der gennem mange århundrede var en militær højborg, er i dag et fantastisk udsigtspunkt, hvor du får spektakulær udsigt over Nice-bugten, når først du er kommet helt til toppen. I dag er det stedet med den mest kendte offentlige park i Nice og en populær seværdighed. I løbet af dagen fremhæves helt forskellige typer landskaber med ny panoramisk udsigt, farver og skygger. Havnen er smukkest ved solopgang, mens Promenade des Anglais stråler ved solnedgang. Hvis du besøger slotshøjen, så gå ikke glip af det smukke vandfald.

Musée Masséna

Lige ved strandpromenaden ligger en smuk neoklassisk villa fra Belle Époque-perioden med et italiensk præg, der er bygget mellem 1898 og 1900 og omgivet af smukke haver. Men den ægte skat findes indenfor. Musee d'Art et d'Histoire i Palais Massena har udstillinger om Nices historie med forskellige fascinerende artefakter, møbler, plakater, billeder, malerier og tegninger fra starten af 1800-tallet og op gennem 1900-tallet.