Gran Canaria
Om

Gran Canaria er fyldt med naturlige kontraster, adskillige seværdigheder og et varieret klima. Øen bliver ofte kaldt et "minikontinent", da landskabet varierer fra frodige grønne områder og kløfter mod nord til robuste bjerge og slugter midt på øen og ørkenlignende landskaber i syd. Kystlinjen har et klippeterræn, som flettes sammen med lange strande, sandbanker og rækker af resorter indimellem. Der er så meget at opleve, at du kan få følelsen af at være flere steder i verden på samme tid. Bjerglandskabet minder om verdens største bjergkæder i mindre målestok, og Dunas de Maspalomas i syd er som en lille surrealistisk ørken ved havet.

Øen er også kendt for sine mange forskellige mikroklimaer – de forskellige områder på Gran Canaria har forskellige mængder af solskin og regn, og temperaturen kan variere derefter. Dette bidrager også til øens kontrastfyldte karakter. Ikke desto mindre får Gran Canaria mere end nok sol med 2.800 solskinstimer om året, så du er sikret godt vejr, når du udforsker øen, tager ture til fods eller på cykel i bjergene, afprøver nogle af de mange vandsportsaktiviteter eller slapper af ved stranden.

Selvom det kun er den tredjestørste ø blandt De Kanariske Øer, bor næsten halvdelen af befolkningen på denne ø, som også har en veludviklet bykultur – især i øens hovedstad Las Palmas, som byder på masser af historie, attraktioner, seværdigheder og natteliv for alle.

Fakta
  • Navnet "Gran Canaria" betød oprindeligt "Hundenes ø"
  • På sin første rejse til Amerika i 1492 gjorde Columbus ophold i havnen i Las Palmas.
  • Den runde ø er ca. 50 km i diameter
  • Man mener, at sandbankerne i Maspalomas opstod efter et massivt jordskælv omkring 1750.
Fly til Gran Canaria
{{month.monthName}}

{{selectedEvents.eventHeading}}

{{selectedEvents.eventDescription}}
{{selectedMonth.temperatureWater>0?"+"+selectedMonth.temperatureWater:selectedMonth.temperatureWater}}°c
Vand °C
{{selectedMonth.temperatureAverage>0?"+"+selectedMonth.temperatureAverage:selectedMonth.temperatureAverage}}°c
Gennemsnitlig °C
{{selectedMonth.sunshineHours}}h
Solskinstimer
{{selectedMonth.sunsetLength}}m
Solnedgang
Spis

Rancho canario

En enkel, men kraftig kanarisk suppe, som er lavet af saltede ribben, kikærter, chorizopølse, svinefedt, nudler, kartofler, tomater og løg.

Ropa vieja

En lækker sammenkogt ret, som er lavet med kylling og oksekød og en blanding af kartofler, kikærter og tomatsovs.
Drik

Tropical

Gran Canarias egen øl, som typisk serveres afkølet i små flasker. Hvis du kan lide øl, skal du helt sikkert smage den!

Mejunje

En specialitet fra Santa Lucia de Tirajana – rom og honninglikør med kanel, citronskal, citrongræs, kaffebønner og andre smagsvarianter.
Se

Cueva Pintada

Se Gran Canarias vigtigste forhistoriske lokation – en ældgammel malet hule og et parkmuseum, som er dedikeret til øens første beboere.

Tejeda

En idyllisk landsby med snoede gader og huse med flotte altaner, placeret blandt klipper og snævre kløfter. Fantastiske seværdigheder overalt!
Perfekt til
Arkæologiske ture
Strandferie
Cykling
Dykning
Vandreture
Historie
Museer
Snorkling
Svømning
Tapas
Vandski
Windsurfing
Vinture
Steder

Las Palmas

Gran Canarias hovedstad er en spændende by med en kraftig spansk atmosfære og en blanding af kulturer. Den travle havn, livlige trafik og de energiske distrikter og strande giver en energi, som er mere typisk for en middelhavsby, og der er noget at tage sig til for alle. Hvis du er på jagt efter noget historie, kommer du ikke uden om det gamle kvarter Vegueta. Udover hyggelige forretninger, restauranter og barer er der lokalhistorie i de betydningsfulde bygninger fra forskellige perioder. Besøg den neoklassiske Catedral de Santa Ana, som har en overraskende gotisk udsmykning indvendigt samt malerier af øens mest berømte kunstner fra det 18. århundrede, Juan de Miranda. Imens du er her, kan du tage en tur på museet for hellig kunst, som udstiller manuskripter, skulpturer og andre religiøse genstande, der er flere århundreder gamle. En anden fremragende historisk seværdighed er Gabinete Literario, som er øens første teater, der blev bygget i 1844 og nu er et nationalt monument og et betagende udtryk for gammeldags elegance. Casa-Museo de Colón er i sandhed et fascinerende museum, som fortæller om Columbus' rejser og De Kanariske Øers rolle i begyndelsen af den transatlantiske handel, samtidig med at bygningen i sig selv er et levende eksempel på kanarisk arkitektur. Måske vil du shoppe lidt eller bare slentre rundt i området, som er fyldt med smuk, lokal arkitektur? Tag til Calle Mayor de Triana, som byder på kvalitetsshopping, eller indsnus den lokale stemning og de moderne bygninger. Hvis du er taget til Gran Canaria for strand og afslapning, så kan du finde det hele i Las Palmas. Playa de Canteras anses for at være en af de bedste strande i verden med 3 km fint sand, en flot promenade og det fantastiske Barra-koralrev, som udgør det ultimative snorkelsted ved lavvande. Surfere vil elske bølgerne i den sydlige del.

Caldera de Bandama

Det imponerende udslukte vulkankrater er et af de største på Gran Canaria. Det er 200 meter dybt med en diameter på 1 km og giver en helt fantastisk udsigt over krateret og området, og udsigten er endnu bedre fra toppen af det nærliggende Pico de Bandama. Caldera de Bandama er en del af det beskyttede landskab og et fredet område. Du kan gå på kanten af krateret, og hvis du føler dig i form, kan du gå ned til bunden, som en overgang blev brugt til landbrug og vinproduktion. Tæt ved Bandama-krateret ligger byen La Atalaya, som er kendt for sit pottemageri og Santa Brígida, hvor du finder en flot park og kan slentre rundt i de smalle gader.

Barranco de Guayadeque

Guayadeque-kløften strækker sig over midten af Gran Canaria og fremhæver naturens fantastiske skønhed. Kløften bugter sig igennem landskabet med stejle højdedrag, der er dækket med tæt bevoksning. Hvis du rejser til Gran Canaria sidst på vinteren eller i starten af foråret, er stedet særligt fortryllende, da mandeltræerne blomstrer. Centro de Interpretación ved indgangen giver de besøgende et indblik i historien og geologien bag denne storslåede naturformation. Længere nede i kløften finder du de små Cuevas Bermejas-huler, som er hugget ind i bjergsiden sammen med et lille kapel. Her begynder vejen at sno sig opad mod den flade klippe Montaña de las Tierras. Herefter vil terrænet blive mere udfordrende, men det er turen værd, da mange af vandrestierne bugter sig hele vejen til havet og byder på nogle vidunderlige udsigter undervejs.
Fly fra